TEMA: Fakta om pesticider i grundvand og beskyttelse af drikkevand

Er det rigtigt, at den generelle pesticid-forurening af vores grundvand
stiger?

Nej, det er ikke rigtigt. Der bliver i dag fundet flere pesticider i
grundvandet end tidligere. Men det er ikke ensbetydende med, at grundvandet
er mere forurenet end tidligere. En af grundene til, at det kan se sådan ud, er, at
vi over de sidste 20 år løbende har analyseret for flere og flere af de pesticider,
som det er mest sandsynligt at finde. Dertil kommer at overvågningen er blevet
mere målrettet så målingerne i højere grad foretages de steder, hvor der er
størst sandsynlighed for at finde pesticider og der måles oftere i boringer, hvor
der har været fund end i boringer uden fund. Det kan derfor se ud, som om der
er flere pesticider i grundvandet, men det skyldes formodentligt den mere
målrettede overvågning, som gør det vanskeligt at sammenligne tallene.

Er det rigtigt, at rester af godkendte sprøjtemidler i stigende grad måles i
grundvandet?

Nej, det er ikke rigtigt. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de
pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder.
Miljøstyrelsen har i dag forbudt eller lagt væsentlige restriktioner på alle de
stoffer, der truer grundvandet. Når dette slår igennem i fremtiden, forventes
færre fund i grundvandet, fordi reglerne er blevet strammet løbende.

Hvad gør myndighederne for at beskytte grundvand?

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand, og danskerne skal fortsat trygt
kunne drikke vand fra vandhanen.
Ud over den skrappe godkendelsesordning har Miljøministeriet
løbende skærpet beskyttelsen og indført krav om, at alle vandværker tester for
flere pesticider og pesticidnedbrydningsprodukter. Beskyttelsesområdet
omkring vandindvindingsboringerne er udvidet fra 10 til 25 meter. Hermed
mindskes risikoen for at pesticider bliver trukket ned til grundvandet. Hertil
kommer at Kommunerne har muligheden for, efter konkret vurdering, at
udlægge lige præcis den beskyttelseszone, som er nødvendig for at beskytte
drikkevandet, uanset om den er 50, 200 eller 600 m.

Kan der være behov for mere beskyttelse omkring
vandindvindingsboringer end de obligatoriske 25 meter?
Der kan være situationer, hvor der er behov for en større beskyttelseszone.
Derfor er det også muligt for kommunerne med udgangspunkt i hydrogeologien
at etablere beskyttelseszoner med f.eks. en størrelse på 300 meter.
Disse boringsnære beskyttelsesområder - BNBO - er bl.a. efterspurgt af vandværkerne.
Hvis en kommune vurderer, at der på baggrund af en konkret vurdering af de lokale
forhold, herunder de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og
anvendelsen i øvrigt, består en forurening eller en fare herfor, så kan
kommunen etablere et større 2 beskyttelsesområde omkring boringen, hvor der
f.eks. ikke må sprøjtes med pesticider. Disse beskyttelsesområder kan være op
til 300 meter - eller større. Alt afhængigt af behovet.

Hvad gøres der for at give en bedre beskyttelse i dag?
Det danske grundvand beskyttes i dag meget bedre end for år tilbage.
Danmark har en restriktiv godkendelsesordning, et varslingssystem for pesticider,
og grundig overvågning af grundvandet. Miljøstyrelsen har forbudt eller begrænset
anvendelsen af bestemte pesticider, når der har været behov for det. Der er
blevet indført regler om vaskepladser, hvor landmændene fylder og vasker
deres sprøjter, og til sprøjteudstyr for at modvirke forurening fra spild, ligesom
beskyttelseszonen omkring drikkevandsboringer er udvidet fra 10 til 25 meter.
Endelig er der er i lovgivningen mulighed for, at kommunerne kan etablere
større zoner efter en konkret vurdering af de lokale forhold.

Hvordan er grænseværdien for pesticider i grundvand fastsat?
Grænseværdien for pesticider i grundvand og i drikkevand er fastsat til 0,1
mikrogram pr. liter i EU’s direktiver for grundvand og drikkevand. Grænsen er
politisk fastsat ud fra den laveste koncentration, det var muligt at måle, da
reglerne blev udarbejdet. Grænseværdien er dermed ikke fastsat ud fra en
sundhedsmæssig risikovurdering. I langt de fleste tilfælde er den
sundhedsmæssige grænseværdi 100 til 1000 gange højere. Derfor er derfor
ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med at drikke vores drikkevand.

Kilde: Miljøstyrelsen