vand

Årsberetning

Vandværket i tal 2020
Fraugde- Over Holluf Vandværk forsyner nu over 1000 forbrugere.
Efter udbygning og færdiggørelse af udstykningen i Miliegræsset, runder vandværket
de magiske 1000 forbrugere og forsyner nu 1003 forbrugere med drikkevand.
2020 blev også et år med stigende produktion på vandværket hvor der er udpumpet
lidt over 97.000 kubikmeter vand.

 

Årets gang på vandværket
Vandværket har i 2020 kørt godt uden de store problemer.
2 gange har ganske kortvarige strømsvigt fået vandværket til at gå i stå, hvor
forbrugerne har været uden vand i en kort periode.
Tidligere har pumperne på vandværket skulle startes manuelt efter strømudfald
(af sikkerhedsmæssige årsager) – det er nu ændret så de starter af sig selv..

 

 

Vandkvaliteten
Pesticid-rester truer stadig vores drikkevand. Vi søger derfor stadig efter en ny
kildeplads til etablering af ny boring.
Rambøll har udpeget første prøvested ved Tingkærskolen, hvor vi vil lave en
prøveboring efter rent vand. Der er flere potentielle områder hvor vi kan søge efter
vand, men der er desværre osse mange begrænsninger i forhold til naboer, vandhuller,
kendte forureninger osv. Vi kigger primært efter områder med økologisk eller anden
skånsom drift af den omkringliggende jord, så vi undgår steder med brug af
sprøjtegifte. Det er naturligvis svært i praksis, da Danmark er et landbrugsland og
landbruget bruger sprøjtegift. Dette skal ikke ses som et løftet pegefinger til
landbruget – snarere et opfordring til jer forbrugere om at købe økologisk så man
undgår brugen af gift på planter og afgrøder.

Pesticider i vand
Boring efter vand ved Tingkærskolen

 Der bores efter vand

Boring efter vand

 

Miliegræsset
På Miliegræsset er der nu opført 101 rækkehuse. Det er vandværket naturligvis glade
for, da vi har fået en masse nye kunder. Dermed har vi osse fået en masse penge i
kassen, Ca. 2,4 Mio, så vi har mulighed for at styrke vores søgning efter nyt vand og
vedligeholde vores vandværk og vores ledningsnet.

 

Miliegræsset

 

 

På bestyrelses vegne
Søren Blomster