Fraugde- Over Holluf Vandværks historie
Tirsdag den 7. januar 1947, blev der afholdt stiftende generalforsamling i Andelsselskabet Fraugde V/V. En kreds af Fraugdes beboere vedtog her at oprette Fraugde Vandværk.
Til bestyrelsen blev følgende valgt: Vogmand Erik Skjødt, mælkemand Alfred Garbøl, vognmand Christian Bengtson, maler Alfred hansen og murermester Børge Christensen.
Til suppleanter valgtes: Tømrermester Aage Henning og repræsentant C Jensen. Købmand Chr. Madsen og kommunekasserer Jul Johansen.
Det blev vedtaget at begynde borearbejdet så snart at frosten var af jorden og udbygningen fremmes så meget som forholdene tillader det, Den 26. februar blev man enige om, at det var en fordel at få Over Holluf med, og derfor blev der udpeget 2 fra Over Holluf. Der blev indbudt til et møde med dem på Cafeen den 6. marts, og navnet blev ændret til Fraugde- Over Holluf Vandværk.
Som repræsentanter fra Over Holluf valgtes: Einar Nielsen-Skovholt og V Garde.
Der var problemer med at få materialerne, dette kan læses ud af protokollen; men den 19 december blev man enig om at opslå stillingen som værkpasser og opkrævning af vandafgifterne.
Som første værkpasser og opkræver var cykelhandler C M Hansen. Selve vandværket og ledningsnettet blev udført af D.E.C. og det kostede 91.000 kr. Opkrævning af vandafgiften var 2 kr. pr. hane det 1. år.
Prisen for vand var i 1956 var 7 kr for 1. hane og 5,50 kr for lejehane. Plovfabrikken betalte dengang 325 kr.
I 1957 blev værket udvidet med en ny vandbeholder , den blev lavet for 2574 kr. Dengang var der problemer med havevandingen, og det blev vedtaget, at havevanding kun måtte finde sted mellem kl. 5.00 og til kl. 6.00 og mellem kl. 19.30 og kl. 21.00.
Ud fra protokollerne kan man se at der ikke har været de store problemer med vandværket.I 1958 stod der i protekollen, at der ikke var mødt mange, og der var også fraværelse af bestyrelsesmedlemmer.
Til generalforsamlingen i 1963 var der kun mødt 5 bestyrelsesmedlemmer, og årene 1964 og 1965 kun bestyrelsen.
Interessen for vandværket steg dog hen i firserne, da vi foretog en gældsanering, samt vi fik en forurening af en boring.
For at imødegå forurening fremover, blev det besluttet at lave nye boringer oppe på Fraugdegårds marker. Der er etableret 3 boringer på marken, og med disse er vi sikret vandforsyning i mange år fremover.
Løbende er vandværket blevet renoveret og ledningsnettet er blevet udskiftet, og der er lagt nye hovedledninger til Over Holluf og ud i enden af østparken, så der ikke skulle være det store trykfald på nettet.
Vandforbruget er også faldet, i 1982 blev der pumpet 113.353 m3 vand ud til forbrugerne.Efter vi har fået målere på, samt at ledningsnettet er renoveret har vi i 1995 et vandforbrug på 56.242 m3.
I 1995 blev selve vandværket moderniseret, og her blev der installeret et nyt trykstyringsanlæg, samt nye pumper.
Igen i 2008 måtte vandværket gennemgå en total renovering for at imødekomme et øget forbrug pga. øget byggeaktivitet i området.
I dag forsyner vandværket knap 900 forbrugere og udpumper ca. 85.000m3 årligt.
Fraugde- Over Holluf's bestyrelse fra 1947 - 2017
Best.medl. | Start | Stop |
Alfred Hansen | 1947 | 1973 |
Chr Bengtson | 1947 | 1973 |
Børge Christensen | 1947 | 1966 |
V Garde | 1947 | 1953 |
Einar Skovholt | 1947 | 1953 |
Peter Andersen | 1973 | 1976 |
Vagner Andersen | 1976 | 1980 |
Erik Hansen | 1976 | 2003 |
Kristian Korsager | 1977 | 2009 |
Herluf Larsen | 1977 | 1995 |
Henry Kobborg | 1978 | 1982 |
Knud Top Christensen | 1980 | 1989 |
Ole Bækgaard | 1982 | 1983 |
Flemming Rødtnes | 1982 | 1991 |
Jørgen Nielsen | 1983 | 2012 |
Gunner Johansen | 1992 | 1994 |
Knud Top Christensen | 2002 | 2005 |
Gunner Johansen | 1999 | 2005 |
Flemming Rødtnes | 2005 | 2009 |
Søren Blomster | 2005 | 2016 |
Morten Hassø | 2007 | 2009 |
Anette Kottal | 2007 | |
John Bergquist | 2009 | 2017 |
Allan Boje | 2009 | 2017 |
Henrik Bau | 2012 | 2014 |
Per Antoni | 2014 | |
Kim Nielsen | 2014 | |
Søren Panduro | 2016 | 2018 |
Lena Huus | 2017 | |
Søren Blomster | 2018 |
Formænd | Start | Stop |
Erik Skjødt | 1947 | 1976 |
Peter Andersen | 1976 | 1980 |
Svend Aage Johansen | 1980 | 1982 |
Knud Top Christensen | 1982 | 2002 |
Kristian Korsager | 2002 | 2009 |
Søren Blomster | 2009 | 2016 |
John Bergquist | 2016 | 2017 |
Lena Huus | 2017 |
Kasserer | Start | Stop |
Alfred Garbøl | 1947 | 1953 |
Gunnar Petersen | 1953 | 1991 |
Flemming Rødtnes | 1991 | 1994 |
Gunner Johansen | 1994 | 2005 |
John Kaldahl | 2005 | 2007 |
Anette Kottal | 2007 |